Slovakiet - Høje Tatra 2009

Kurt Bjerggaard

1

Slovakiet - Tatra

16.4. -27.4.2009

Fra den 16.4.2009 til den 27.4.2009 kørte vi en tur til Tatrabjergene i Slovakiet. Vi boede i et hus i Podbiel. 

Det var en dejlig forårstur med flot vejr og mange dejlige naturoplevelser. Årstiden betyder få turister, så der er god plads, men desværre også nogle lukkede attraktioner. 

Turen hjem gennem Tjekkiet var lidt længere ( 100 km ) end udturen gennem Polen, men det var en flot tur gennem Riesengebirge.

Vores rute til Podbiel er vist med blå streg på kortet. Ophold er vist med rød stjerne.

Vi kørte i alt 4226 km.

Første overnatning i Skærbæk fandt sted i Bente og Henriks gamle hus. Som det ses, var det nye ikke helt færdigt.

Solnedgang under ledningerne fra elværket.

Overnatning i Kahren ved den polske grænse. Foråret var kommet til byen.

Den sidste strækning gennem Polen bød på meget vejarbejde, inden vi så Tatra i det fjerne.

"Vores" hus i Podbiel havde mange fine træudskæringer og figurer, som værten selv havde lavet - bl.a. en totempæl, som var inspireret af en Amerikarejse.

Huset gav ikke det store udsyn til den flotte natur i Tatra, men heldigvis havde vi en uge med fint vejr, så vi kunne tilbringe det meste af tiden udenfor i landskabet.

I Podbiel er mange gårde i den gamle byggestil bevaret.

Træfigurer foran de typiske Tatragårde.

Den gamle vippebrønd er også bevaret.

De lange gårde har beboelse i den ene ende og stald og lade i den anden. 

Ikke alle husene er lige velholdte.

Stationen i Podbiel er meget beskeden.

Podbiel ligger smukt ved Orava floden, men desværre blev begge flodbredder brugt

 som losseplads med bygge- og haveaffald.

Ved indgangen til hulen Demänovská jaskyňa slobody.

I Demänovská Dolina ender vejen blindt ved en sø.

Nede i Demänovská jaskyňa slobody er der mange flotte drypstensformationer

Udsigt ved Kvačianska dolina.

Františkova huta

Det ligner en gammel romersk ruin, men det er et nedlagt jernværk uden for Podbiel.

Så er vi på vej syd om Høje Tatra. Den 19. november 2004 blev næsten halvdelen af træerne på den slovakiske side af Tatra ødelagt af en orkan. Som det kan ses på billederne bærer landskabet stadig præg af dette.

Lave Tatra mod syd har også sne på toppen.

Søen Strbsky Pleso er stadig isbelagt.

Svævebanen op til Lomnický štít var lukket, så vi måtte undvære udsigten fra toppen.

Hus i Ždiar. Kalfatringen er dækket af malede lister.

Kirken i Javorina blev skænket af den protestantiske ejer til den katolske menighed.

Udsigten til Høje Tatra fra kirken er imponerende.

Det gamle jagtslot fra godsejertiden.

Hotellet for partispidserne i kommunisttiden.

Bygningerne ligger lige ved siden af hinanden og har samme flotte udsigt, som ses herunder.

Centrum og slottet i Zvolen.

Slottene ligger i lag i Banská Štiavnica

Banská Štiavnica præges af tidligere tiders rigdom fra minedriften ved byen.

Tremmerne for vinduerne leder tanken mod et fængsel, men der er skole i bygningen

Endnu et slot i byen.

Vi fandt en smal grøn genvej, da vi kørte mod Špania Dolina

Selv om stien er overdækket, er det en hård opstigen til kirken.

Borgen Oravský hrad virker meget ugæstfri.

Beliggenheden gjorde, at borgen i tidligere tider var uindtagelig.

Der er flere porte, inden man når ind i borgen.

Den første Draculafilm blev optaget  i Oravský hrad  i 1921

Vodná nádrž Orava. Kunstig sø.

Dæmningen, som holder på vandet.

Vandet fra søen laver strøm på vejen ned.

Múzeum oravskej dediny, Zuberec - Brestová

Frilandsmuseum

Lerklinede bjælkehuse.

Landarbejderbolig.

Skolestuen med globus. Mange udvandrede.

Gårde i landskabet.

Malá Fatra - Naturpark.

Indkørslen til parken.

På vej op til Veľký Kriváň.

Godt sted at spise suppe.

Endelig en svævebane, som er i gang.

Her er der overblik.

Der er stadig lidt sne til skiløberne.

Der var god udsigt fra gondolen.

Štefanová

Statue i Terchová af Slovakiets Robin Hood. 

På hjemvejen boede vi på dette hotel i Vrchlabí i Tjekkiet.

Centrum af byen var sat flot i stand.

Byen har navn efter floden Labe, som i Tyskland bliver til Elben.

Her i Riesengebirge skærer man også i træ.

Heldigvis er jerntæppet skiftet ud med ren idyl.